Min søn på 11 og jeg,  har givet os selv den udfordring, at overnatte i de fri minimum 1 gang hver mdr, igennem 2018.

2. tur – 10. Februar

Så blev det tid til februarturen der gik til lejrpladsen ” De små fisk” ved Brassø (Silkeborg). Vi tog hjemmefra lørdag  over middag i minus 1 g og kørte de 45 min til pladsen …
Lækker stor lysning ned til søen med gode shelters og bålpladser.
Vi havde dog telt med da knægten havde et stort ønske om at sove i telt en vinternat.
Vi satte teltet hurtigt  op og kastede grejet ind.

Nu var det tid til at komme videre – turens overraskelse var nemlig et besøg på Aqua i
Silkeborg hvor vi lige fik et par timer til at gå inde i varmen, med at kigge på kæmpestore karper, stør, oddere, gedder og alle de andre dyr og fisk vi har i og omkring de ferske vande i dk.

Meget spændende og super aktuelt for den valgte overnatnings plads, da Brassø er en del af hele Gudenå-systmet.

 

Vi kom tilbage til pladsen da mørket satte ind 17.30, og fik hurtigt gang i bål og aftensmad, og sandelig om ikke der begyndte, at dale fnug ned fra oven  -SNE !!! i dk !! og vi skulle sove i telt ….Det var som på bestilling.

Vi blev ude og ristede et par skumfiduser til dessert, men det blev ret køligt så allerede 19.30
skulle der indrettes hule i nattemørket. Vi sad lidt og hyggede med varm kakao og stearinlys vi havde på en træstub, vi havde taget med ind i teltet.

Der er noget helt helt magisk over at ligge der i mørket og høre sneen “klikke” på teltdugen…
Det er ikke ligesom regn der “trommer” mere sådan en tik-tik lyd.. Det er svært at forklare,
men det kan stærkt anbefales at tage ud og opleve det.

Efter en god og varm nat på trods af minusgrader og ret hård blæst kom morgenen med kuling og tøsne.

Vi valgte derfor at blive halvt nede i soveposerne og sætte trangien lige uden for teltåbningen.
Hyggen toppede da vi kunne ligge og kigge ud på alt det hvide og udsigten over Brassø –  alt imens vi liggende tilberedte og indtog kaffe, varm kakao, pølser æg og baked beans..
Luksusmorgenmad – selvom bønnerne var frosset fast i dåsen 🙂 …

Vi kom ud af “snestormen” ved at pakke alt i rygsækkende inde i teltet – gå til bilen og fylde på.
Tilbage og “lynnedpakke” det våde telt i en stor rulle som vi bar tilbage til bilen
og smed øverst i læsset. Så kunne det tørre hjemme inden nedpakning.

 

                     

 


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *