Er du ny i friluftslivet og klar til sin første sheltertur ?

 

De første par ture kan være svære og jeg får ofte spørgsmål om hvordan man finder en shelter?, hvad skal man have med? osv. Derfor har jeg lavet en denne lille guide til din første tur :

1. Find dit shelter
Du kan finde en oversigt over shelters her:

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/overnatning/shelters

Eller downloade appen: Shelter

2. Book din shelter
Intet er så demoraliserende som at have sat sig helt op og pakket alt og så ankomme til en optaget shelter.
Nogle kan bookes og nogle er “først til mølle” – så på din første tur foreslår jeg du vælger et shelter der kan bookes.

3. Plan B
Hav en plan B – især hvis du har børn med. Hvis i fryser, bliver bange, børnene bliver hysteriske, du kommer til skade eller bliver syg.
Så sørg for muligheden for at kunne tage hjem og book en shelter der ikke ligger 6 km fra nærmeste P-plads.
Første gang er det fint at vælge en shelter der kan køres helt hen til, eller ligger bynært. Det er ingen skam at afbryde en tur hvor man ikke er tryg eller ikke har det godt.
Der sker selvfølgelig ikke noget, men tanken om “hva nu hvis” kan i sig selv ødelægge oplevelsen.

4. Keep it simple.
Lav evt en gryderet hjemmefra der bare skal varmes på bål eller trangia, planlæg ikke alt for mange aktiviteter og tag i det hele taget de lette løsninger.
Det tager faktisk tid at lave bål, etablere sovepladse og slæbe ting frem og tilbage.
Min erfaring er at man nemt læsser for mange aktiviteter og madprojekter på i starten – keep it simple og få hyggen i højsædet.
Så kan du altid lave et ildbor, snitte skeer, bygge en bushcraftstol, fiske din aftensmad, sanke urter og lave din mad fra bunden på de fremtidige ture.
Få styr på bål, mad og soveplads. Keep it simple.

5. Husk brænde og vand
En sheltertur uden bål er ikke en rigtig tur. Bålet hører sig til 🙂 .
Så tag en sæk brænde med eller tjek om der er brænde på pladsen.
Husk også en vanddunk og tjek om den kan fyldes på pladsen. Vanddunk kan være en gammel eddikedunk eller sådan een her :  Vandunk Foldbar (afilliatelink)

6. Undgå vinter på første tur
Læg den første tur i en af de 3 andre sæsoner.
Selvom det er super fedt at sove ude om vinteren kræver det lidt mere af grejet og lidt flere skills omkring bål, mad osv.
Shelter/udelivet er lettere forår, sommer, efterår og dagene er meget længere.

7. Sovepose + Underlag
Sørg for ikke at fryse ved at bruge de rigtige underlag og soveposer for årstiden. At fryse er nok det eneste der rigtig kan ødelægge turen.
En enkelt overnatning med for lidt mad og vand overlever man nok, men at fryse natten igennem er ikke sjovt eller sundt.

Kig evt. under Sovepose og Liggeunderlag her på siden.

8. Spørg hvis du er usikker
Måske kender du een der dyrker friluftslivet. Allerbedst er det hvis du kan komme ud med en rutineret frilufter den første gang.
Ellers må du på nettet. Der er en del info og kan man ikke finde de man leder efter er
der efterhånden flere fora på ex.vis Facebook om friluftsliv og folk er flinke til at svare, hvis man skriver man er nybegynder.

9. Tag lidt ekstra med
Hav et ekstra tæppe, lidt ekstra mad (müslibar, nødder,chokolade), en reservelygte osv… Man finder med tiden ud af hvad man har brug for, men første gang man er ude og sove i skoven gælder det bare om at tage rigeligt af alting med. Du kommer til at slæbe lidt mere og tage ting med hjem igen, men ingen grund til at skulle finde på alternative løsninger på første tur.

10. Slap af og nyd det.
Hele formålet er at komme ud og få ro i hjernen og opleve naturen, så giv dig tid til det.
En endags overnatning i shelter kan “alle” i princippet gennemføre uden de store problemer,  så slap af og fokuser på at nyde roen og stilheden.

 

Det rigtige grej er en del af et godt friluftsliv og jeg anbefaler Friluftsland som et godt sted at købe – der er alt det lækre grej som vi alle går og drømmer om 🙂  Friluftsland – Grej  (affilatelink)

Hvad skal jeg præcis have med af grej ?  Det kommer an på din erfaring og dit komfortniveau, årstid og meget mere, men du kan finde hjælp og inspiration i min Pakkeliste her på siden.

Rigtig gó tur !!!

Kategorier: Ture

2 Kommentarer

Morten · august 7, 2021 kl. 2:07 pm

Det er nogle rigtigt gode tips. Jeg oplever at flere og flere gerne vil afsted på tur, men synes, det er uoverskueligt. Vil helt klart anbefale dem listen her fremover. Kan ikke engang finde på en eneste ting at tilføje.

    admin · august 22, 2021 kl. 9:08 am

    Hej Morten
    Tak for de pæne ord – glæder mig over at det kan bruges 🙂
    Mvh Svend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *