Min søn på 11 og jeg,  har givet os selv den udfordring, at overnatte i det fri minimum 1 gang hver mdr, igennem 2018.

7. tur – 6. Juli

Den danske sommer har vist sig fra en usædvanlig varm side i år.  Det har indtil videre gjort sommerdelen af vores lille udfordring relativt let.
Man fryser ihvertilfælde ikke – til gengæld kommer der andre udfordringer som solskoldning, hedeture om natten og
værst af alt : Afbrændingsforbud ! Vi må stadig ikke tænde bål, hvilket er superærgerligt.

Men det giver selvfølgelig god mening når alt er knastørt – der skal jo også være skov til næste år 🙂
Denne gang drog vi afsted til Ebeltoftområdet med solcreme, sommersoveposer og kølige drikke i Thermoboksen.

Vi startede ud med at hoppe i vandet ved Boeslum strand og gik derefter på jagt efter et shelter i nærheden, da vi gerne ville sove med “åbent vindue” og i skygge, men der var andre der havde fået samme idé .Vi kørte derfor forgæves til  et par steder –  men efter lidt søgen fandt vi et fint shelter ved MTB sporet i Ebeltoft… Lidt tæt på byen men alligevel med sin egen “natur” ved banen. En slags højslette uden træer og med fin udsigt.


“Into the wild” (Film) er en klassiker for friluftsfolket. Hvis du ikke har set den så kan det stærkt anbefales – en central ting i filmen er en forladt bus i ødemarken og sådan en fandt vi også på “højsletten” i form af en udbrændt varevogn.
Jeg overvejede kort at overnatte i den, men vi gik alligevel tilbage til shelteren og gik igang med at lave pasta carbonara på trangiaen.

Næste morgen blev området invaderet af Mountainbikere, der skulle køre velgørenhedsløb ,så vi fortrak skyndsomt efter at have fortæret en runde vagtelæg til morgenmad.

Når vi tager på tur er det primært for at trække stikket og få ro i hovedet – så selvskab af en 20-30 MTBere var ikke lige med i planerne :-).

Vi håber på noget regn så vi kan lave bål på turen til August.

 

 

 


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *