Mad i det fri.

Når man er lidt træt eller kold er der intet bedre end et varmt måltid lavet “on lokation”  eller noget varmt at drikke.
Man kan selvfølgelig klare sig med kold mad og drikke, men det er for mange en uundværlig del af friluftslivet,at lave varme måltider og ditto drikke ude i naturen.

En af grundene er givetvis, at det er smadderhyggeligt.

Men hvad gør man ?

Først og fremmest skal man have en varmekilde, og for at holde det simpelt gennemgår vi her 2 systemer :  Åben ild og trangia.

En trangia er et “friluftskomfur” med gryder og pander og systemet kører på sprit eller gas.
Sprit er det simpleste at have med at gøre. Trangia er et gennemtestet system og det virker bare, også der hvor man ikke må tænde bål. Et trangiasæt kører på sprit eller gas og er meget let at anvende.

Så hvis en del af dit friluftliv er at lave mad ude i naturen, vil jeg anbefale dig at købe et trangia sæt. Der findes ultra letvægtgear og rocketfuelbrændere i titanium, men medmindre du skal på bjergbestigning eller vandre 20 km om dagen, er det lidt overkill.

Du kan købe dit trangia sæt her : Trangia standard  (reklamelink)

 

Åben ild fra et bål eller et lille “tvigsstove” er endnu simplere.

Her er det ild der er varmekilde og man kan enten lave maden direkte i gløderne,eller medbringe præcis den pande eller gryde man har brug for.
Til et tvigstove ( se grej ) kan Trangiagryder udmærket bruges. Gryder og pander skal selvfølgelig kunne klare ild og gløder. Er vægten ikke noget problem er støbejern godt til ild.

Vil man ikke slæbe den slags med ud er der stadig mange muligheder, fra klassikeren snobrød over fyldte foliepakker, til kød stegt direkte på gløderne eller pakket ind i blade, ler eller dej.

Endelig findes der små grillriste der kan bruges over gløderne og man kan således grille næsten hvad som helst.

 

Udover varmekilder og gryde/pande skal du bruge et spisesæt pr person. (se grej)
En kniv og et skærebrædt. En engangssvamp, et viskestykke og lidt vand klarer opvasken.
En pakke vådservietter er også rigtig rare at have med.

Jeg håber med at denne blog med tiden får masser af opskrifter på trangia og bålmad,
men det her var den basale intro til mad i det fri.

Vil du købe mere avanceret bålgrej og grilludstyr så anbefaler jeg denne side :

Outdoor Cooking Bålgrej  (affiliatelink)

Mad i naturen er en oplevelse for alle sanser, det er hyggeligt og så smager næsten alting bare bedre under åben himmel. Man kan selv bestemme niveauet – snobrød på pind eller stor gourmetmiddag – det er op til dig og dit ambitionsniveau.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *