Søndag d 2 december gik turen til Alrø i Horsens Fjord, med det formål at samle råvarer i naturen til et måltid. Jeg havde læst på nettet, at der skulle være en mindre bestand af østers i fjorden, og det var det ultimative mål af finde nogle af disse. Alternativt skulle der være masser af blåmuslinger.

 

Selvom det er koldt, er der stadig et par grønne planter der trives om vinteren – især i kystzonen,  så vi var også på udkig her … især efter lægekokleare og fuglegræs.

Vel ankommet og trukket i gummistøvlerne gik vi afsted i vandkanten,  på jagt efter de famøse østers – en virkelig dekadent spise man selv kan hente derude. Der er store forekomster i Vadehavet og Limfjorden, men vi gik efter den lokale vare –  bæredygtighed, klima og alt det der..

Vi fandt ingen østers, men vi fandt en del tomme skaller, hvilket bekræfter at den findes netop her… Derudover var der en million blåmuslinger, og de var meget tilgængelige,  da de er tørlagte ved lavvande.

 

Turen varede nogle timer og naturen ufordrede os med regn, 4 g og solid blæst, så vi var dejligt trætte og gennemblødte da vi kom tilbage til bilen.

Byttet blev : En spand blåmuslinger, blæretang og et lille bundt lægekokleare.

 

Hjemme faldt valget på jordskokkesuppe med topping af ristede nødder, lægekokleare og dampede muslinger. Blæretangen blev til lækre chips der gik fint som en lille snack.

Se mere om at sanke ved stranden her  http://www.strandhoest.dk

 

Kategorier: Ture

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *