På blogs og instagram ser mennesker og ting altid perfekte ud . Også dem om friluftsliv og “ta børnene med ud- indhold”. Det kunne dette indlæg også have gjort – eller jeg kunne lade være med at skrive det, men fejlene skal også med. Alle laver fejl, eller er ude for uheld og min holdning er, at vi skal lære af dem, så her får du beretningen om en ret uheldig tur:

Fredag den 15. februar, tidlig eftermiddag,  læssede sønnen og jeg bilen til med overnatninggrej, og drog afsted, på det vi troede skulle være, en 3 dages vintertur til Limfjorden. Vi havde som mål at opleve den flotte natur deroppe,  og så ville vi gerne samle, tilberede og smage nogle af Limfjordens mange østers.

Vi havde et stort tipitelt med – en såkaldt lavvu og følte os super ovenpå da vi trillede afsted… Lavvuen var dette lækre eksemplar fra Nordisk: Nordisk Lavu  (affiliatelink).

Jeg havde på forhånd udset 3 mulige lejrpladser og snuset mig frem til et par fine østers-spots. Alt var timet og tilrettelagt.

De 2 af lejrpladserne havde ikke rigtig plads til en stor lavu pga.shelter/ borde bænke,  så vi fik kørt lidt rundt og ankom derfor først på lejrpladsen omkring skumringstid – hurtigt op med lavuen,  og igang med at pakke ud… Vi havde en del grej med – dels er det jo februar mdr. og dels ville vi gerne lave lidt “outdoor-østers-cooking-lir”. Vi fik ret hurtigt stillet op, pakket ud og spist noget simpelt frysetørret pastaret til aftensmad.  Vi nåede også lige scoute ved stranden og vi fandt ret hurtigt 4 flotte Østers ….Det lovede godt for morgendagen. Det var jævnt koldt, så vi gik tidligt i poserne for at få varmen.

Vi hyggede med et par sterinlys i lavuen og lå egentlig bare og snakkede og prøvede at holde varmen, da vi var blevet lidt for afkølede af at sidde og spise aftensmad udenfor. Selvom vi har en mild vinter i år var det trods alt februar,  og når solen forsvinder kl 18, bliver det hurtigt køligt.

Ved 21 tiden skulle vi begge ud og tisse – da vi åbner lavuen kommer teltdugen kortvarigt tæt på stearinlyset,  og på et splitsekund er der ILD i lavuen på et område der vel er 5 cm i diameter !! Uden at tænke dybere over det dasker jeg til teltdugen med hånden for at slukke ilden – det er jo et bomuldstelt,  så jeg tænker det gælder om at begrænse skaden…  Og det er jo bare et stoftelt. Det viser sig at lavumaterialet brænder/smelter sig fast i min hånd og jeg mærker med det samme, at det gør super nas og jeg ikke kan børste det af – det smelter fast på huden. Ilden er slukket så jeg løber over til vores 5 liters vanddunk – hælder vand op i en trangiagryde og stikker lappen ned i det kolde vand.

Det tager lige toppen af smerterne, men jeg er godt klar over at det ikke er en fed situation vi er i nu. 6-800 meter fra nærmeste hus, og endnu længere fra en skadestue :-/ …  Efter nogle minutter kan jeg inspicere skaden og i pandelampens skær se, at der mangler lidt hud på tommelfingeren, og der er en del vabler/blæner på fingrene…  Ligeså snart jeg har hånden oppe af vandet gør det pænt ondt – så jeg ligger mig i posen med hånden i vand, og beroliger knægten, der forståeligt nok er blevet noget forskrækket…..  Han får til opgave at proppe et viskestykket i lavuen, hvor der er blevet brændt et hul på ca 10×10 cm :-o.

Og så ligger vi der ! … hmmm  jeg kan godt se og mærke at forbrændingerne ikke kun er overfladiske, så jeg ringer til lægevagten for at få lidt vejledning. ” Hold det afkølet indtil det ikke gør ondt mere – og kontakt os så igen – så kan vi vurdere det ” sagde den flinke vagtlæge,  og tilføjede “Det kan godt  tage en 5-6 timer” !

Okay – vi ligger på en øde lejrplads, klokken er 21.30, og jeg kommer sandsyligvis ikke til at sove denne nat med en arm uden for posen og hånden i iskoldt vand…. derudover er der risiko for at jeg må vække sønnen,  og køre på skadestuen i Skive kl. 04.00 når vurderingen kan foretages ….  Og det bliver ikke nemt at køre bil med een hånd… What to do?

Vi drøfter situationen lidt – det er sådan lidt la-la for hånden er jo ikke faldet af, og vi bliver ret hurtigt enige om at jeg nok ikke dør af det. Men vi kan heller ikke bare lige køre til skadesturen og “få det ordnet” og der er +1½ times kørsel hjem med een hånd.

Konklusionen bliver at det ikke giver mening at blive, da jeg alligvel ikke vil kunne bruge hånden imorgen til østersjagt og madlavning + jeg nok heller ikke ligefrem vil kunne kører sikrere bil den næste morgen – uden søvn. Derfor beslutter vi at “lynpakke” i mørket og kulden, og bruge noget af “ventetiden” på at trille hjemover.

Selvom jeg går rundt med min trangiagryde med vand og jævligt afkøler hånden og en knægt på 12 derfor skal stå for det meste af pakningen, lykkedes det alligevel, at få alt halvpakket/smidt  i bilen, og få lavuen pillet ned på ca 15 min. !! Sønnen får vanddunk og gryde ind på forsædet og vi triller så småt afsted. Jeg skifter gear med håndroden og når der ikke er gearskifte har jeg hånden ned i vandet og styrer med den anden. Jeg kører forsigtigt og langsomt, så da vi ruller ind i indkørslen syd for Aarhus er klokken over midnat.

Forbrændingen er jo hvad det er – og hullet i Lavuen er trods alt kun en materiel ting. Det værste er at vi har gået og småpakket og glædet os hele ugen, og dernæst brugt 1½ time på at  trille til Limfjorden. Og endelige fået pakket alt grej og lavu ud, med store foreventninger til den kommende tur.

For 4 timer senere at kaste alt i bilen, aflyse turen og køre hjem. Pga, af et “lille” uheld.  Kæmpe nedtur. Især med en forventningsfuld 12 årig som turmakker.

kl 4.30 om morgenen kunne jeg kontakte vagtlægen igen for en vurdering – nu uden smerter.

De ville gerne se mig på skadestuen i Skejby – så afsted i bilen igen.  På Skejby lød dommen på 4 mindre 2 gradsforbrændinger,  der blev pakket behørigt ind med besked på at holde hånden i ro og forbindingen på,  i mindst en uge.

Jeg kunne nyde solopgangen over Aarhus da jeg kørte derfra, og Kl. 7.30 var jeg hjemme igen – og det var så den tur.

Den gik ikke som den skulle – men jeg vælger alligevel at dele den, så vi kan lære  noget af den 🙂

Læringen af turen må være:

Husk altid at tænke over sikkerheden – især med ild og skarpe redskaber

Husk førstehjælpskasse og vand

Ring til vagtlæge/skadestue hvis du er i tvivl om skaden – 112 hvis det er alvorligt/akut

Det er ret fornuftigt at tage hjem hvis turen bliver træls – især med børn.

Et lavutelt fra Nordisk er 35 % bomuld og 65% polyester og kan derfor smelte. Det er ikke som man måske skulle tro et “lærredstelt”.

Oplevelsen har endelig givet mig sparket til at færdiggøre dette indlæg om sikkerhed der har ligget halvfærdigt i lang tid : Sikkerhed

Iøvrigt imponerende hvor resolut og handlingsorienteret en 12 dreng kan være når krisen kradser – selv når man er en smule utryg over situationen – så godt gået til Anton <3

Lidt billeder fra min korteste overnatningstur nogensinde :

Kategorier: Ture

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *